Lidt om Westrup Vet. Consulting
Westrup Vet. Consulting (WVC) blev startet i januar 2001. Jeg fik egentlig startskuddet fra Jørgen Koch, som vidste, at de på Helsingborg Dyrehospital manglede en dyrlæge, der kunne varetage deres ultralydsundersøgelser. Han mente, at det ville være oplagt for mig at søge den position. Min tanke var, at man i stedet for at blive ansat, kunne gøre arbejdet, som i øvrigt også indbefattede kirurgi, som ekstern konsulent. Der blev så udfærdiget en kontrakt og Westrup Vet. Consulting var i gang.
Siden blev det mobile koncept opstartet, hvorved ydelserne kunne tilbydes ude hos den enkelte dyrlæge.
Siden starten har det udviklet sig hastigt, og hovedydelserne består i dag af:
En mobil Ultralydsklinik, som servicerer klinikker i hovedstadsområdet. Derudover besøges Skåne jævnligt. Undervisningsopgaver som hovedsageligt ligger indenfor kardiologi og almen ultralyd.
Jeg bliver bestilt af de enkelte klinikker således, at de slipper for at henvise deres klienter ud af huset, hvilket er en fordel både for dyrlægen og specielt for klienten.   Undervisningsopgaverne er mangfoldige, men er i høj grad praksisrelateret indenfor hjertediagnostik/behandling og almen ultralydsdiagnostik.

Ängelholm
Klik her for yderligere information

TAK:
Da det benyttede maskinel er meget dyrt, har jeg være meget afhængig af at mine kollegaers velvilje til at benytte mine ydelser, og det har derfor været rart at mærke, at der virkelig har været en utrolig opbakning blandt landets dyrlæger.

Ulrik Westrup